SERVICEMÅL
På Holbæk Elefant Apotek arbejder vi konstant på at øge kvaliteten i vores håndtering og information om lægemidler.
Som et led i arbejdet med kvalitet har vi fastsat en række servicemål,
som vi ønsker at overholde.
Vi foretager målinger for at sikre, at vi når vores mål. Kan vi ikke opfylde et mål, opstiller vi en handlingsplan for det arbejde, der sættes i gang, så målet kan opfyldes.
Lægemiddelstyrelsen kontrollerer vores kvalitetsarbejde ved inspektioner.
Her kontrolleres det, at vi følger den gældende lovgivning, og at vi lever op til vores servicemål.
Det enkelte apoteks servicemål skal være offentligt tilgængeligt i flg. Bekendtgørelsen om servicemål for apotekers distributionsopgaver og faglige rådgivning og information, der trådte i kraft 31. marts 2003.
Distributionsopgaver
Kø-ventetid:
- den tid der går, fra man kommer ind på apoteket, til ekspeditionen begynder:
80 % af vores kunder skal være i gang med at blive ekspederet inden 5 minutter, efter de er kommet ind på apoteket.
95 % af vores kunder skal være i gang med at blive ekspederet inden 10 minutter, efter de er kommet ind på apoteket.
Fejludleveringer ved recept-ekspedition:
Der må højst forekomme 0,02 % fejl i forhold til antal ordinationer inden for de seneste 12 måneder.
Fejl på doseringskort:
Der må højst konstateres 0,02 % fejl opstået i forbindelse med udarbejdelse og ajourføring af dosiskort til dosisdispensering i forhold til antal ordinationer inden for de sidste 12 måneder.
Servicegrad:
Vi skal kunne levere mindst 98 % af de lægemidler, der ordineres på recept beregnet i forhold til det totale antal ordinationer.
Resultaterne af måling på servicemål for distributionopgaver fremvises ved forespørgelse.
BETJENING AF HANDICAPPEDE:
Apoteket ligger i en fredet bygning, hvor der har været apotek siden 1720.
Det giver desværre en del begrænsninger i forhold til et moderne hus.
Vi har sat et ringetryk op ved fortovet på apotekets facade. Kan man ikke komme ind på apoteket, kan der tilkaldes en medarbejder ved at trykke på klokken, så man kan blive betjent på gaden.
Apoteket tilbyder forsendelse af medicin i hele byen og har telefonbetjening i hele åbningstiden.
APOTEKETS Faglig rådgivning og information:
Information/faglig rådgivning til skrankekunder og telefonkunder:
Alle apotekets kunder der køber håndkøbsmedicin, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler samt receptmedicin til eget brug inviteres til dialog.
Information/faglig rådgivning til dosiskunder:
Alle kunder der modtager dosisdispenserede lægemidler, skal have en kopi af doseringskortet og af indlægssedlen, hvis denne forefindes.
Information/faglig rådgivning til forsendelses- og e-handelskunder:
Information gives via indlægssedler, som følger med lægemiddelpakningerne.
Kunden oplyses desuden om at kunne få yderligere oplysninger ved henvendelse til apoteket.
Kunden modtager oplysning om substitution, hvis det udleverede lægemiddel har et andet navn, end det lægen har ordineret.
I forbindelse med Apotekerforeningens faglige kampagner kan der medsendes brochurer, hvor det skønnes relevant.